Hvis dit dyr skal indlægges

konsultation

Ved operationer eller større undersøgelser, indlægger vi patienten om formiddagen.

Når I ankommer tager vi i mod jer. Vi starter med en samtale om hvad der skal ske, så du er helt med på vores plan. Herefter laver vi en lille forundersøgelse og giver lidt forbedøvelse, der får patienten til at slappe af. Hunde og katte indlægges i separate rum, så de ikke udsættes for unødvendig stress.

Nu kan du trygt tage af sted igen, du kender planen, og vi har aftalt tidspunktet for, hvornår du skal komme tilbage. Vi ringer også til dig når patienten er vågnet og giver dig en opdatering.

Når du kommer for at hente patienten hjem, gennemgår vi det videre forløb og du får en rapport over behandlingen og information om hvad du skal være opmærksom på, når I kommer hjem.

I dagene efter, ringer vi til dig for at høre hvordan det går, så vi er sikre på at alt er som det skal være.

Hvis du vil høre mere om hvordan det foregår når en hund eller kat skal indlægges, er du altid velkommen til at ringe på telefon
64 40 10 11.